Madplan for uge 23

Christina

Mandag: Hjemmelavet burger
Tirsdag: Mikrotapas
Asparges med bacon, rejer stegt i chili, hvidløg og lime, små timiankartofler, chorizosnegle, kyllingefilet med bacon samt bruschetta med ost, tomat og frisk basilikum.
Onsdag: Kylling i rød karry med ris
Torsdag: Fyldte pandekager med grøn salat
Fredag: Ananas med tun og rejer, dressing og flutes


Kylling i rød karry opskrift – så’n cirka.
1-2 porre
4-5 gulerødder
½ pose fine ærter
2-3 store kyllingefileter
2-3 spsk. rød karrypasta
3 spsk. fiskesauce
2 store dåser kokosmælk
Lidt olivenolie

Ris som tilbehør

Hæld olie i en gryde og rist karrypastaen.
Hæld lidt kokosmælk i gryden (så det ikke brænder på) 😉
Skær kyllingefileterne i strimler og steg dem i karrypastaen.
Tilsæt fiskesauce og resten af kokosmælken.
Skær porre og gulerødder i stykker og kom dem og ærterne i gryden, når saucen koger.
Kog 5-6 minutter og server!

Kog evt. ris som tilbehør.


Reklamer
Published in: on 3. juni 2011 at 4:09 pm  Skriv en kommentar  

Madplan for uge 21

Kok for uge 21 Maria

Mandag Advokado med tun og flûtes
Tirsdag Blomkålsgratin med flûtes
Onsdag Pasta med bacon, persille og ost
Torsdag Kartoffel og porresuppe med brødcroutoner og bacon
Fredag Baconfrikadeller med dressing og krydderkartofler

Indkøbsliste
creme fraiche 8,75
Smør 8,-
advokadoer 21,-
blomkål 16,-
tun 17,85
dressing 9,5
pasta 7,95
kartofler 9,-
flæskefars 23,95
toastbrød 5,95
revet ost 10,-
bacon 27,80
flûtes 11,85
fløde 5,-
porre 12,-
æg 6,-

i alt 200,60

Bon appetit

Published in: on 22. maj 2011 at 11:46 pm  Skriv en kommentar  

Madplan uge 19

Christina har købt ind til madordningen i uge 19, hvor den foreløbige madplan ser således ud:

Mandag: Hjemmelavet kold kartoffelsalat med løg/karry og frikadeller fra køkkenet i Frejlev.
Tirsdag: Grove pitabrød med skinke, tun og salat
Onsdag: Rugbrød med hjemmelavet æggesalat
Torsdag: (Ugens varme ret) Hasselbach kartofler, fyldt svinemørbrad med soltørrede tomater og whiskysauce
Fredag: Kyllingesandwich med bacon og karrydressing

Indkøbsliste:
3 kg kartofler, 11,-
½ l creme fraiche, 9,50
Hakket kalv- og flæsk (8-12 %), 20,-
Grove pitabrød, 10,-
Skinketern, 12,-
2 ds tun, 10,-
Iceberg salat, 9,-
Tomater, 8,-
Agurk, 5,-
1 ds majs, 6,33
10 æg fra Wenzel-farmen, 15,-
2 ciabatta flutes, 11,90
350 g fersk kyllingefilet, 20,-
2 pk. bacon i skiver, 13,-
Rugbrød, 6,95
Svinemørbrad, 22,-
Whiskysauce, 10,-

I alt 199,68 kr.!!!
(rest: 0,34 kr.)

50 kr. betalt:
Nikolaj
Maria
Rasmus
Christina

Published in: on 8. maj 2011 at 10:00 am  Skriv en kommentar  

Ny madordning, uge 18

Yoyoyo!

Følgende mangler at betale en halvtredser:

Christina
Maria
Nikolaj
Rasmus

Rasmus køber mad i weekenden op til uge 18!

STASH#18:

2 grove skovmandsbrød á DKK 8,-: 16,-
12 økologiske landæg á DKK 1,50: 18,-
1 agurk: 6,-
1 bundt springløg: 6,-
500 g fromage frais 0,3 %: 11,-
1 citron: 3,-
3 dåser tun i vand á DKK 6,-: 18,-
2 poser kammerjunkere á DKK 5,-: 10,-
2 liter kærnemælk á DKK 7,-: 14,-
1 liter yoghurt naturel: 10,-
1 bakke tomater: 9,-
750 g fiskefilet
1 remoulade
1 økologisk spegepølse
I alt: cirka 200,-

Foreløbig madplan:

Mandag: Hjemmelavet tunsalat med springløg og friskpresset appelsinjuice
Tirsdag: Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere uden fare for salmonella
Onsdag: Æg & tomat på rugbrød med Marias purløg
Torsdag: Rester
Fredag: Paneret fiskefilet

Published in: on 27. april 2011 at 5:28 am  Skriv en kommentar  

Kalejdoskopisk culina

Med fare for at modsige mig selv iht. den forrige anmeldelse bifalder jeg og mine kompagnoner et varieret bord. Less is more var fredagens floskel, men der er det ved floskler, at de er forslidt af natur. En floskel, som i dag bragtes til skamme. Mousseret tunfisk, laks med reje- og citrusgarniture, flødebaseret porresuppe, hotwings efter amerikansk forbillede med dansk kartoffelsalat og et udvalg af brød. Grunden til at vi ikke lander højere på karakterskalaen, er derfor ikke udvalgets bredde eller retternes individuelle kvalitet. Det der trækker ned er – igen – kokkens bredhagl. Et midtsøgende mål om at gøre alle glade kan aldrig hæve sig til noget ekstraordinært. Anretningen fordrer, at gæsten selv vurderer retternes smag og overlades ansvaret for helhedsindtrykket. Og det er ikke godt, når tvivlen skinner igennem et så stort ensemble, som en forstemt banjo i Beethovens niende symfoni. Men melodien var god nok…

“Mæt og glad
Kan ikke mere æde et eneste blad.”

– brdr. Grimm

4 spejlæg ud af 6.

Published in: on 11. april 2011 at 11:46 am  Skriv en kommentar  

Friday, I’m in love

Ja, som Robert Smith har vidst i årtier, er det svært at være stramt objektiv på en smuk forårsfredag. Og “Thursday, I don’t care about you” er et andet citat, vi vælger at holde i mente efter et noget skuffende traktement dagen forinden. I dag skal der ikke kredses om den varme grød. Til gengæld var der kræset om en lækker pasta alla carbonara fra Nikolines Cafeteria. Pasta carbonara er i princippet en simpel ret. En ret, der oprindeligvis stillede sulten for hungrende kulminearbejdere, fandt sig også en god plads i maverne på undertegnede. Less is more, står der på floskelbogens allerførste side – men ikke desto mindre var retten overraskende tilfredsstillende. Lidt som en ostemad søndag morgen – simpel, passende og egentlig meget delikat.

3 spejlæg ud af 6.

Published in: on 11. april 2011 at 9:48 am  Skriv en kommentar  

Storhed og fald

Sådan er det med konjunkturer; what goes up, must come down. Således gik det ned(ad) fra onsdag middag, hvor det ellers overraskende høje niveau dalede til en præstation, der i uddannelsesmæssige discipliner ville have udløst mærkatet den tilfredsstillende, men noget rutineprægede præstation. Den midtugentlige menu onsdag og torsdag var lettere uinspirerende, og derfor er den uinspirerede anmeldelse sammenkogt (pun intended) til en. Trods et par friske tiltag onsdag med små starters – tapas med henholdsvis røget vildt med æggestand samt rejer på tapenade, begge på skiveskåret flute – skaber hovedretten ikke de store overskrifter. En tærte med porre og skinke, ganske på det jævne.

3 ud af 6 spejlæg.

Fjerkræets død, torsdagens brød
En skambagt, tør kylling med agurkesalat og simpel salat kan ikke slås i hartkorn med de forudgående menuer. Det så ikke appetitvækkende ud, og de første smagsindtryk vakte heller ingen. Her befinder vi os et godt stykke under middel. En skam når vi ved, at kokken har mere at byde på. Alle kan naturligvis have en offday, og skal have lov til at have en offday, og derfor giver et lettere skuffet selskab…

2 ud af 6 spejlæg.

Published in: on 7. april 2011 at 10:44 am  Skriv en kommentar  

Titanernes kamp

Titaners kamp fra Nikolines Cafeteria
Her er humlen ved mash-ups. Det går enten rigtigt godt eller rigtigt galt. Vi har efterhånden erfaret, at Nikolines Cafeteria excellerer i at kombinere klassiske retter fra det danske/nordiske køkken med retter fra anderledes eksotiske egne på deres menu du jour. På TV formaner mediekokkene Gordon Ramsey og Bo Bech til ensrettethed og fokus, men Nikolines Cafeteria synes stålsat i sit koncept. Efter de første to vellykkede eksempler var vi spændt på, om det skulle blive ‘alle gode gange tre’. Og det skulle det! Lun levepostej på friske, sprøde rugskiver med svitset champignon og masser af dansk bacon. I denne anmelders bog udløser sidstnævnte alene en ekstra fortjenstmedalje. Hovedretten var modsat moderne; den nutidige storbycafés hofret – kyllingesalat efter amerikansk forbillede med rødløg og hjemmerørt karrydressing. Enkelte af mine følgesvende havde reserveret plads til den smukt anrettede sommersalat med jordbær, som efter sigende også faldt i god smag. Tretrinsraketten peaker! – og det bliver svært at følge op på en succes at dette format.

5 spejlæg ud af 6.

Published in: on 5. april 2011 at 11:28 am  Skriv en kommentar  

Smack my biks up!

Efter fredagens lovende debut var vi spændt på at se, om Nikolines Cafeteria kunne holde niveauet. Vi bestilte igen et glas af husets bedste og satte os forventningsfuldt til bords. Der gik dog ikke længe, inden forventningen blev indfriet med et gennemført, veltilberedt potpourri af kulinariske kitschklassikere fra det danske køkken. Et stykke steg med syltede rødkål og sprød svær på friskt og velsmagende rugbrød dannede base for den lidt federe hovedret, den danske tronret biksemad med spejlet æg. Kød til kartoffel-ratioen var nærmest perfekt, og det ville have været en skam at have druknet det massive  helhedsindtryk i tomatketchup, som var stillet frem. Her kunne kokken godt have stolet lidt mere på egne færdigheder. Selv Nikolines Cafeterias berømmede, taglagte salat havde fået et friskt Middelhavstwist med tilføjelsen af sød, italiensk sommerdressing. Et vellykket vovet ensemble.

4 spejlæg ud af 6.

Published in: on 4. april 2011 at 10:36 am  Skriv en kommentar  

Lovende jomfrurejse til indersiden af min mund

Fredag middag indfandt vi os forventningsfulde ved bordet med et svalt glas gåsejuice. Maden var fra Nikolines Cafeteria, som entrerede med en international menu med retter fra det nordiske og det indiske køkken. Antipastoen var således et stykke dansk rullepølse med tyndtskårne rødløg på rugbrød med italienske crudités (inkl. sorte oliven og svampe). Et lidt søgt mashup, der på trods af den velkendte velsmag ikke skabte den store forventning til dagens plat principal. Hovedretten var en karrysuppe med ris, finthakkede løg, kylling OG høne. En simpel, saltmættet og tyk suppe, der krævede et ekstra glas koldt gåsejuice til at skylle de multinationale smagsindtryk ned med.

En uomtvisteligt lovende debut fra Nikolines Cafeteria.

4 spejlæg ud af 6.

Published in: on 1. april 2011 at 10:41 am  Skriv en kommentar